Den enøjede kat
Mikkel Stolt
adf

Han rejste sig, og med væmmelsen malet i ansigtet opdagede han at han havde trådt i det, og at det hang fast i skoene som var det beg. Han gik et par skridt tilbage og satte derfor flere klistrede, våde og ildelugtende fodspor på gulvet. Pludselig fornemmede han en eller anden form for tilstedeværelse til højre for sig. Han drejede langsomt mod højre og så at der stod et badekar hvor spisebordet ellers plejede at stå. Den gamle dame med hårspændet lå livløs i det. Men der lå også en anden mand i karret, og endnu en kvinde. Vandet flød ud over kanten. Han følte et stærkt ubehag og en tiltagende rædsel og fægtede derfor med revolveren foran sig mens han udstødte nogle gutturale lyde. Han mere vaklede end gik tilbage til pejsestuen. Han tvang sig selv til at vende sig om igen, og der var naturligvis ikke noget badekar. Spisebordet stod der stadig.

Rustkammeret
Bestil
Rustkammeret
Fortællinger fra mørket 2
Gå til Saxo

Udgivelse: 01/11-2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot
Pris: 298,-

Mikkel Stolt


Mikkel Stolt (f. 1965) er dokumentarinstruktør, producer og forfatter. Debuterede som romanforfatter i 2015 med rejsedokumentar-fiktionen Bacon i Bagagen som er solgt til 65 biblioteker over hele landet, bl.a. fordi lektørudtalelsen kaldte den "en underholdende, skæv og tankeprovokerende roman, forfriskende anderledes."

Mikkel har lavet tv, dokumentarfilm m.m. hos Fenris Film & Multimedia ApS i snart femogtyve år, og f.eks. har adskillige tv-stationer og filmfestivaler over hele verden vist Min Avatar og Mig, en dokumentar-fantasi om Mikkels rejse ind i internetverdenen Second Life, senest genudsendt på DR2 i januar 2015, og i august 2015 udnævnt af magasinet Euroman som en af de "75 film enhver mand bør se."

Udover en blog om forholdet mellem virkelighed, dokumentarisme og humor skriver han filmanmeldelser og andre tekster til forskellige medier, og udgav i anledning af Bog-Forum 2016 hæftet Fra Sans og (Essay-)Samling med tekster fra bl.a. Politiken og Magasinet Helse. Han har tidligere på Gads Forlag fået udgivet en fagbog om film- og tv-sproget, Op af Stolen, samt materialet Danske Hjørnestene til danskundervisning for indvandrere. En personlig guide til Tom Waits' musik forventes udgivet sidst i 2018, og han er desuden påbegyndt en ungdomskrimi med arbejdstitlen Tiggeren.

www.fenrisfilm.dk/mikkel.html

www.facebook.com/mikkel.stolt

Del