I periferien af mit syn faldt to lange skygger ind gennem sprækken under døren. Det gibbede i mig. Fødder? Mit hår faldt frem over ansigtet og blokerede udsynet. Jeg bakkede længere ind i værelset. Den lille metalslå i revnen mellem dør og væg forsikrede mig om at intet ondt kunne slippe ind. Jeg vendte ryggen til.
"Er du stadig bange for manden på badeværelset, Bian?" Det var jo i virkeligheden ikke mig der skræmte ham.
Han rystede på hovedet. "Han er ikke i bruseren."
Jeg stivnede. En dråbe trillede langsomt ned langs min hårgrænse over den ene tinding. Sved eller blod? Bag hyletonen i mit hoved hørte jeg det nu. Noget skrabede mod træet. Var det indbildning, eller bevægede håndtaget sig ganske let?

Rustkammeret
Fortællinger fra mørket 2
Udgivelse: 01/11-2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot
Pris: 298,-