Ukendt afsender
Hanne Rump
adf

Det næste glimt var helt blitzagtigt. Da de kunne se igen, var der noget ved hækken. Vinden ville ikke helt kunne bevæge bladene på den måde. Bladene raslede unaturligt højt. Det var helt sikkert ikke vinden. Et øjeblik stirrede Carl og Marinella på hinanden. Marinella skulle til at sige noget, men Carl lagde en finger på munden, lænede sig frem og hviskede så lavt at hun næsten ikke kunne forstå det direkte ind i hendes øre. "Vent! Vi lader dem komme helt ind på terrassen før vi tænder projektøren."

Rollo begyndte at gø.

Det gav et sæt i Marinella.

Carl sprang op. Han var henne ved havedøren i to store spring, smækkede lygten op mod ruden og klikkede på 'on'. Lyskeglen fejede hen over terrassen. En skygge fór hen til enden af hækken og forsvandt. Bladene på hjørnet bevægede sig og raslede helt vildt. De stirrede på hinanden. Carl rømmede sig. "Så du hvor hurtigt den skygge forsvandt?"

Rustkammeret
Bestil
Rustkammeret
Fortællinger fra mørket 2
Gå til Saxo

Udgivelse: 01/11-2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot
Pris: 298,-

Hanne Rump


Hanne Rump er født i 1971 i Østjylland. Hun blev student fra Horsens Amtsgymnasium og senere civilingeniør fra Aalborg Universitet.

Som barn var hun heldig at have en far som konstant læste højt fra alle mulige og umulige bøger. Det var her kærligheden til den gode historie med de spændende personer startede. Karaktererne og deres udvikling gennem historierne var og er stadig for Hanne ofte det der gør en bog fantatisk.

Det blev til en stor fascination af ord og det som man kan skabe med de ord. Hannes primære interessefelt er fantasy for voksne, men hun skriver noveller inden for flere genrer og elsker at udfordre sig selv.

Hanne debuterede med science fiction-novellen At bede en stille bøn, har deltaget i DreamLitt-antologien Lyst med novellen Lykkebringende Jimmy Choos og nu senest i Enter Darkness-antologien Rustkammeret med novellen Ukendt Afsender.

Del