Mandsmørke
A. Silvestri
adf

En voldsom strøm greb ham, pressede ham sammen, så arme og ben gled ud af led og hak, hans krop blev en søstjerne, hans hoved blev trykket ned og sprang så op på den leddeløse hals, knæskaller gled ud af deres sokler, hans kæber blev tvunget op, tungen slaskede i vandet, ryggen fordrejede sig, og luften strøg ud af ham i en fane. En for en brækkede hans fingre bagover, hans albuer stak i alle retninger, og så omfavnede havnens søle ham. Der var noget i mørket, noget stort og uformeligt, uendeligt stærk og koldt der maste sig ind i ham. Han følte mavesækken svulme, halsen krampagtigt synke og synke for at følge med, men det var ikke vand der fyldte hans krop. Det var en væske der mindede om vand, men hang sammen som en gople.

Rustkammeret
Bestil
Rustkammeret
Fortællinger fra mørket 2
Gå til Saxo

Udgivelse: 01/11-2017
Forlag: Enter Darkness, 328 sider
Omslag: Lesia Solot
Pris: 298,-

A. Silvestri


A. Silvestri er født i 1977 og bor i København. Blandt hans horror-værker kan blandt andet nævnes murstensromanen Pandaemonium (2011), kortromanen Al kødets gang (2015) og novellesamlingen Kærlighedsfrugt (2015). Siden 2008 har han medvirket i omkring 45 antologier i alle genrer. Halvdelen af hans forfatterskab er i de fantastiske genrer, og horror bliver det til en del af.

Silvestris rædsler er svære at sætte i bås da han både arbejder med det snigende og uhyggelige, og det makabre og blodige, nogle gange samtidig. Ligeledes er det meget kendetegnende for hans værker at man som læser aldrig helt ved hvad man kan forvente.

Novellen Mandsmørke handler både om det mørke alle mennesker har i sig, og det mørke de selv giver plads til.

A. Silvestri er, udover at være forfatter, også formand for Dansk Horror Selskab.

www.amdisilvestri.com

www.instagram.com/authorsilvestri/

Del